Eksamensprojekt 2012

Hulebygning i primitiv forstand (neden for)

og

Kreativiteten er i ubalance og projketet kan påbegyndes

 

Projekt indendørshule til børn fra 1.5 år og frem

Hvordan kan jeg designe og bygge en enkel ”samle selv” trækonstruktion, der kan skabe rammerne for en æstetisk hule til de huleglade børn?

 

Kriterier:

-Konstruktionen skal være let at samle og skille ad

-Skal kunne samles og skilles ad uden værktøj

-Æstetisk og præsentabel

-Konstruktionen skal være af træ

-Der skal ind tænkes barnets sikkerhed

-Hulen skal være slidstærk og fleksibel

 

 

Her ses de første spæde skitser til mit huleprojekt, ideerne tager sit udgangspunkt i fysikkens atomare kugleopbygning og det runde tag giver god plads indvendigt, samt vigtige håndværksmæssige udfordringer

Materiale indkøb

Kroketsæt bliver leverandøren af kugler til samlingerne

Eksperimenteren med kuglesamlinger

Kuglerne viser sig gode at bore og arbejde med og konceptet kan fortsætte

 

Ovenfor ses en færdig boremodel til præcis placering af hullerne

Ovenfor er en færdig prøve på en hjørnesamling

Der eksperimenteres med dampbøjning af træspær, men det mislykkedes og jeg laver spærene ud af x-finer i stedet for.

 

Ovenfor ses den færdige hulekonstruktion

Ovenfor arbejdes der med beklædningen

Færdigbeklædt hule med lynlåsindgang

Evaluering af designet og designprocessen

-Det viste sig at være en stor fordel at arbejde med et stof med tydeligt mønster, for dette mønster kunne hjælpe med at holde styr på linjerne

-Ideen med kuglerne var både sjov og realistisk

-Konstruktionen blev efter mange tilpasninger stabil

-Dampbøjning var spændende, men for svært og tidskrævene til dette projekt

-Min tidsplan gik i vasken og jeg fik alt for travlt til sidst, hvilket gik ud over min lille familie, som dog tog det pænt og hjalp og bakkede mig meget op. (min datter testede i øvrigt også hulen for mig)

-Det var vanskeligt at finde på hvilken dimensionering der var bedst egnet ud fra de materialer jeg havde valgt at arbejde med ( savnede et 17 mm. bor til kuglerne, men sådan et kunne ikke købes da borene springer fra 16 til 18 mm.  ?)

-Jeg var for fastlås i tanken om at bruge så meget af kroketsættene som muligt og dette blokerede for den gode og stabile løsning med de gennemgående rundstokke

-Det var svært at gennemskue konstruktionens stabilitet og størrelse, hvilket gjorde at jeg endte med, at lave hulen mindre end planlagt

-Det var et kæmpe arbejde at beklæde hulen, så til en anden gang vil jeg nok kun bygge konstruktionen og så ligge tæpper eller lagner hen over hulen

-Jeg har hele tiden troet på min ide og har knoklet og gjort mig mange tanker om hvordan den bedst kunne udføres i virkeligheden og er undervejs blevet optimalt udfordret på det håndværksmæssige plan i begge fag

 

 

 

 

Rammetryk



Den kreative fase bestod denne gang i at vi alle skulle tegne et fly, en bil eller en båd og overføre vores tegning til et medbragt textil. I mit tilfælde en gammel brugt malerbluse, da jeg ikke havde andet og aldrig havde prøvet at lave textiltryk før og derfor skulle mit arbejde blot være en øvelse på en gammel las.




Her ses skitsen hvor alt det skraverede skal skæres væk for at lade trykfarven trænge ind i stoffet på de rigtige steder. Det viste sig at være svært at gennemskue hvad der skulle skæres væk, uden at motivet blev forkert eller at papiret blev skåret for meget i stykker og dermed ville falde fra hinanden.



Her har jeg skåret det skraverede papir væk og formen på båden ses klart og tydeligt.

Her er jeg igang med at kopiere min originaltegning i tilfælde af at jeg skal lave flere tryk. (dette huskede jeg kun fordi jeg lærte af de andre studerenes erfaringer fordi jeg kom langsomt fra start og ja det kan godt betale sig at være den langsomme en gang i mellem)

Her er de værdifulde ekstra skitsetegninger klar til at blive brugt og gemt væk til en anden gang.

 


Her ses et opstillet forsøgstryk og jeg gør klar til at begive mig ud i nye erfaringer. Neden under trærammen har jeg lagt min udskårede tegning og når jeg så senere hæller farve i formen vil farven kun trække ned i stoffet, der hvor der ikke er papir.

 

Godt det kun var et forsøg, for jeg kom til at hælle for meget farve ud i formen og derfor er farven flydt for meget ud og det ser bestemt ikke pænt ud.

Her er jeg ved at skære en af mine ekstra tegninger ud så den kan bruges til et nyt tryk.

Den nye tegning ligges på den bluse jeg vil give mit færdige tryk og inde i blusen ses en avis der skal forhindre stoffarven i at gå igennem stoffet og om på blusen ryg.

Her er jeg blevet færdig med trykket og er ved at skylle trykformen så den kan bruges igen.

 Her ses det færdige resultat og jeg er her ved, at lave nogle små reparationer da trykket ikke blev helt perfekt



 Textilmalingen skal efter den er håndtør varmebehandles for at farven kan blive slidstærk.



Slutbehandlingen lyder på mere varme og nu er trykket helt færdigt og blusen kan tages i brug.




 

 Og her bliver blusen afprøvet. Det har været sjovt at prøve at textiltrykke og jeg kunne godt tænke mig at gøre den en anden gang og specielt med nogle elever. For der er noget tilfredstillende ved at lave sine egene tryk og det er ikke så svært som det ser ud, hvis man vel at mærke ikke er perfektionistisk og er villig til at lave en masse forsøgstryk. Vores underviser Mette fortalte os også at den tiknik vi her har øvet kræver mange timers arbejde og kropslig erfaring,  for at den kan beherskes godt.

Snittekniv



Knivmager arbejdet tog sin begyndelse med et teoretisk oplæg omkring smedning af klinger og derefter fik vi udleveret et knivblad til produktion af vores egen kniv, men først skulle vi tegne en skitse af knivens form og til hjælp fik vi udleveret nogle skitser af hvordan et godt greb så ud.

Jeg var spændt på forløbet fordi jeg aldrig tidligere havde beskæftiget mig med dette håndværk og var novice med den usikkerhed det nu indebærer.



Her blev vi præsenteret for de forskellige træsorter vi kunne vælge at lave vores knivskaft af, disse var på forhånd udskåret i den af historien erfarede rigtige størrelse for en snittekniv. Hvilket betød at klodserne skulle være ca. 12 cm lange og ca. 40 mm brede. Jeg valgte et stykke lyst asketræ tildels fordi de fleste valgte et mørkt stykke træ og jeg valgte i mit design at gå lidt imod denne mode også skal det her siges at jeg ikke var den hurtigste til at komme til fadet, hvilket betød at der ikke var så mange stykker at vælge i mellem da det blev min tur. Men jeg syntes jeg fandt en sjælden perle blandt de efterladte klodser.



   

Her vurderer jeg om det valgte stykke knogle har en god form til håndtaget således at jeg slipper for at slibe for meget på knoglen for at den kan få en flad flade som kan limes til skaftet.



 

Her skær jeg knoglestykket frit og dette gøres bedst med en nedstryger  da den har en meget fintandet klinge, hvilket er nødvendigt når der skal saves i et materiale så hårdt som horn og knogler. At skære i knogler lugter ikke godt, men det er tilgengæld ledt og kræver ikke de store fysiske anstrengelser.




 Her arbejder jeg på første etape af tilpasningen af knoglen og jeg troede at det ville gå hurtigere at grovslibe med en fil først, men det måtte jeg senere konstatere ikke var tilfældet.



For da jeg som de andre prøvede at slibe med et korn 80 sandpapir, gik det op for mig hvor nemt det var og at knoglen hurtigt tog form efter slibefladen.

Her finslibes knoglestykket med et korn 1000 sandpapir.



Og her poleres knogleoverfladen med en hvid polervoks, dette gav en flot glat og blank overflade som senere skulle vise sig at være en fordel under limningen af knivbladet og skaftet. For her kunne det ikke undgås at limen kom ud på knoglestykket og det ville ikke have set pænt ud, men fordi min knogle var blankpoleret kunne limen ikke fæstne på knoglen og dermed kunne jeg nemt skrabe den overskydende lim af. Dette vil jeg huske til en anden gang :).



træbor til at bore hul i skaftet.


 

Dette er en speciel lavet hulsav (af Kurt)  den er lavet af en lang stiksavsklinge hvor de fleste af tænderne er slebet af således at man ikke kan skære sig på klingen når man arbejder. Desuden er der kun brug for de forreste tænder. Saven bruges til at rense op i det for borrede hul i skaftet.


Her ses alle delene med huller til montering af knivblad. Hullet i skaftet var svært at lave da det skulle være præcist centreret og ikke for dybt i forhold til de materialelag kniven skulle bestå af, dvs. det er vigtigt at sikre sig at huldybten er dyb nok inden limningen påbegyndes. Hvis det alligevel viser sig at hullet ikke er dybt nok kan man skære noget af klingens monteringsjern af. Det gør i øvrigt ikke noget at hullet er lidt bredere end monteringsjernet da det giver en god fleksibilitet ved monteringen, men dermed ikke sagt at der gerne må sjusket med hullet.





For at skære hullet i knoglen var det nødvendigt at benytte en smykkesav, det er en meget tyndklinget sav, hvor klingen nemt kan afmonteres og sættes fast igen når klingen er inde i det hul den nu skal skære frit.



 

 

Her har jeg forberedt mig på at ilægge nogle pynte mellemlæg imellem klinge og skaft, dette har funktion af udsmykning men også en praktisk betydning i og med disse tynde x-finer lag er med til at tilpasse sig evt. skævheder i knogle frontholken.





X.finer lagende limede jeg fast med en udendørs trælim således at de sad på skaftet inden knivbladet skulle monteres (se billed nedenfor). Jeg kom efterfølgende i tvivl om denne limning mon var stærk nok til at kunne klare endnu en limning, når knogle og knivblad skulle fastgøres med en to komponent lim. Min bekymring gik på om trælimen mon ikke ville blive et svagt punkt i forhold til den meget stærkere to komponente lim og spurgte vores lærer om dette og han sagde det ikke ville give nogle problemer :).



Her er finerlagende limet fast under tryk







Her måtte jeg desværre skære et af finerlagende væk da processen var kikset for mig. Fejlen var at jeg havde sjusket under forarbejdet og ikke havde skåret finer stykkerne ud, men blot havde brækket dem af , hvilket havde givet revner længere inde i stykket. Samtidigt måtte jeg erkende at stykkerne var blevet for små i forhold til skaftets frontholk og ikke nok med det så havde finerlagende forskubbet sig under limningen, hvilket betød at det ene lag var gledet og dermed ikke var bredt nok i forhold til den færdige fronholk. Øv øv og atter øv, men en god erfaring til næste gang.



To komponent lim til sammenlimning af klinge og skaft



Her har jeg smurt den færdigblandede lim på klingen og finerlagende hvor knoglen skal fastklæbes. Dette arbejde var stressende fordi limen tørrede på kun 10 min. og dermed skulle processen forberedes godt således at der ikke opstod for mange uforudsete hendelser. I mit tilfælde erfarede jeg to ting, det ene var at jeg tidligere i processen havde valgt at mit knoglestykke gerne måtte være lidt skråt for at den færdige kniv skulle se strømlinet ud, men det betød blot at jeg ved en fejl ikke opdagede hvilken retning knoglestykket skulle vendes og under tidspresset kom til at vende knoglestykket forkert, således at knoglen skrånede den forkerte vej.
Til en anden gang vil jeg ikke lave frontholken skrå da det giver for meget tænke arbejde  og ikke er besværet værd rent æstetisk.
Min anden og vigtige erfaring var at det var meget svært, at fordele limen ordentligt nede i hullet og at det var umuligt at undersøge hvor godt limen var fordelt nede i hullet. Vores underviser sagde at det ikke gjorde noget for limen skulle nok holde lige meget hvor lidt lim der kom ned i hullet, for 2 komponent lim er ekstremt stærkt. En anden konsekvens af den alt for megen lim var at det flød op over frontholken og dermed blev knoglestykket smurt ind i lim, men som tidligere nævnt var jeg heldig fordi min knogle var poleret og der med ikke tog i mod limen.

Her limes klingen fast ved at være sat i spænd og her var det vigtigt at holde øje med om klingen sad vinkelret på træklodsen og dermed ikke sad skævt, for dette ville ikke senere kunne rettes.

Her bøvler jeg med den førnævnte overskydende lim og limeprocessen er hermed færdiggjort og jeg kan nu begynde på tilskæringsprocessen af skaftets endelige form.

Mit udvalgte knivdesign er her tyv stjålet fra underviserens oplæg til knivmager arbejdet, men jeg tænkte at det var dumt ikke at bruge et design der var lavet ud fra andre knivmageres erfaringer og desuden syntes jeg at formen her er flot og jeg tænker at dette håndtag er godt at snitte med?

Som tænkt så gjort

Her har jeg op streget linjerne set fra siden. Jeg benyttede mig af en lineal til knivryggen og ellers tegnede jeg de buede linjer i fri hånd.

Og her er linjerne set oppe fra, men disse linjer er fremkommet på mere matematisk vis, da jeg her har valgt at måle og symitrere stregerne for jeg tænkte, at kniven på denne måde ville føles bedst i hånden. Som det kan ses her er knivbladet godt tapet ind og det er for at jeg ikke risikerer at skære mig  under den videre forarbejdning.

Så er jeg klar til den grove tilskæring af skaftet (se også billederne neden for) og jeg er meget spændt på resultatet, men også nervøs for at save forkert og dermed lave en fejl som ikke kan rettes.
 Jeg erfarede at min grundige op stregning var en god ide, men at jeg desværre blev nød til at skære nogle af mine brugbare streger væk og det gjorde at jeg et par steder måtte save på øjemål, hvilket nu også var en god metode for ind i mellem kommer jeg sku' til at måle lidt for meget.

Her skal jeg til at slibe skaftet på et mekanisk slibebånd, hvilket var en utrolig tilfredsstillende proces der virkelig gav flotte og hurtige resultater. Jeg fandt undervejs ud af at slibeklodsens runding kunne bruges til at forme håndtaget med endnu flottere og rundere kurver end min optegning bød på.




Her er kniven kommet hjem på køkkenbordet for at få en gang klar olie



Og disse to billeder viser det færdige resultat af min første kniv nogen sinde

Det har været sjovt og spændende at lave en snittekniv og både proces og håndværk har været lærerigt. Til næste gang vil jeg føle mig mere sikker på rækkefølgen og kende vigtigheden af de små detaljer, men sådan er det jo altid når man som menneske står over for noget ukendt. Opstartsfaser er svære og kræver meget af ens personlighed, men med den erfaring jeg har fået mig nu føler jeg mig meget mere sikker på hvordan en kniv skal fremstilles og behøver dermed ikke være så nervøs for at lave dyrebare fejl til næste gang.